 |
Dræberkaniner og naturpatruljemus
Julius, verdens eneste nulevende naturpatruljemus, samt dræberkaninen Pedro, er de helt store stjerner efter Sebastian. Pedro er ud over at være krukket også en meget farlig kanin, men Sebastian har (næsten) alt under kontrol. Både Julius, Pedro og Sebastian leverer en imponerende akrobatisk indsats i det meget skøre safarishow.
|
  |
Børnene bliver nødt til at hjælpe Sebastian
Der er brug for børnenes hjælp under showet. Det medfører ofte en del kamp om æren. Sebastian gør sig på billedet til venstre klar med sin frivillige ringholder, men er dog ikke nem at gøre tilfreds. Pedro er som sagt en noget krukket dræberkanin og den vil have de helt rigtige forhold før den vil springe.
Safarimusik og hoppende børn
Showet pakkes musikalsk ind i safaristemning af Niklas Schneidermann og Aleksander Thastum på guitar, fællessang og trommer. Sebastian og børnene danser med noget af vejen og Sebastian udfører blandt andet en magisk trommedans. Det larmer når 100 børn brøler som en tiger og hopper som en frø!
|