Det sygeligt seje cirkusshow er et mesterværk inden for dansk børne- og familieunderholdning. Både børn og voksne må finde sig i at vride sig af grin, når de to herrer leverer deres fabelagtige blanding af musik, dans, trylleri og komik.
De to musikalske ungersvende giver en forrygende forestilling og beviser, at de tilhører eliten inden for børne-underholdningens svære kunst.
Chapper tryllebinder med sin beatbox-skole og Sebastian sørger for at alt svinger ordentligt og intet går alt for galt, når kombinationen af børn, komik og dyr på charmerende vis "løber løbsk". |